Bliv en del af THE HERDS
THE HERDS – er en ambitiøs borgerinddragende kunst- og klimamarch, som drager gennem 11 lande og 19 byer på sin vej fra Congoflodens delta til Polarcirklen. The Herds består af en stor flok dyr, håndlavede dukker i naturlig størrelse, som er på flugt fra klimaforandringerne, og på deres vej gør os opmærksomme på, at mennesket ikke er alene om at skulle tilpasse sig nye levevilkår.
På siden her kan du se alle dine muligheder for at blive en del af flokken
Vær med, når vi bygger dyr til THE HERDS
Kom og vær med til at bygge de danske dyr, der bliver en del af THE HERDS, når de rammer Aarhus til juli.
Vi holder hyggelige byggeworkshops i Sydhavnen den 1., 10., 12. og 15. juni – med fællesskab, kaffe og pølser på grillen.
Det kræver ingen særlige forkundskaber – bare lyst til at være med og bidrage med dit nærvær og dine hænder.
Klik her for mere info og tilmelding
Vær med, som dukkefører til vores events
Træd ind i en verden af gadekunst og dukketeater med THE HERDS – en uforglemmelig syv-dages oplevelse. Du vil få mulighed for at træne med professionelle dukkeførere og lære at mestre bevægelse og optræden. Bliv en del af et engageret og levende hold, mens I sammen forbereder jer på en spektakulær gadekunstoplevelse midt i byen.
Du behøver ikke have erfaring med dukketeater for at deltage i THE HERDS’ byaktiviteter, men det er en fordel, hvis du har interesse for dans eller anden form for fysisk performance. Vi søger personer, der er fysisk stærke og i god form – men vi ønsker at være inkluderende for alle. Har du særlige behov, finder vi gerne en løsning, der passer netop til dig.
Klik her for at være med
Vi søger cyklister til at medvirke!
Kom og vær med til at skabe en unik oplevelse, der sætter fokus på klimakrisen gennem fællesskab og bevægelse når københavnske cyklister møder flokken af vilde dyr i en kamp om pladsen på Dr. Louises Bro og på Blågårds Plads.
Alle kan deltage uanset erfaring, cykel og alder!
Klik her for mere info og tilmelding
Bliv praktisk frivillig i Aarhus
Vi har brug for hjælpende hænder i forbindelse med THE HERDS besøg i Aarhus. Du kan være med som serviceperson, guide under events eller som praktisk opstiller.
Det hele foregår i uge 29 i Aarhus.
På linket nedenfor ledes du videre til frivilligportalen ReHelper, hvor du kan læse mere om vagterne og tilmelde dig.
Klik her for mere info og tilmelding
Bliv praktisk frivillig i København
Vi har brug for hjælpende hænder i forbindelse med THE HERDS besøg i København. Du kan være med som serviceperson under træning eller som guide under events.
Det hele foregår i uge 29 i København.
På linket nedenfor ledes du videre til frivilligportalen Kulturens Frivillige, hvor du kan læse mere om vagterne og tilmelde dig.