STANDARD TIME AARHUS

I Smilets By er tiden noget vi skaber sammen!

Beskrivelse

Under Aarhus Festuge genopførte Givisme Foreningen sammen med 100 frivillige den tyske kunstner Mark Formaneks ikoniske installation fra Berlin 2007, som omhandler tid, samarbejde og fælles rytme.

Værket består af fire store tal, som viser det aktuelle klokkeslæt. I 24 timer bygges tiden minut for minut, i realtid af mennesker, i alt 1.440 gange i løbet af et døgn. Et kollektivt præcisionsarbejde, hvor tiden kun går fordi nogen er til stede og handler i fællesskab.

Kunstværket blev opført på terrasseanlægget syd for Navitas, som var flinke til at hjælpe med praktikken og ikke mindst lade os få adgang til den meget smukke udsigt ind over Aarhus C.

Projektet er støttet af

Værket kan blive dit

Du kan nu opleve Standard Time Aarhus på din egen computerskærm. På knapperne herunder kan du downloade hele værket til din egen computer.

Ved installation vil Standard Time Aarhus koble sig til din computers ur og fungere som en screen saver – så hver gang du går i stå, så fortsætter vi med at bygge tiden for dig.

Pas på, for det er stærkt vanedannende bare at falde i staver og se tiden gå!!

Driller installationen? Find hjælp her.

Installation

Windows

  1. Hent filen via linket og dobbeltklik på den.
  2. Windows kan vise Windows protected your PC. Klik More info og derefter Run anyway.
  3. Programmet installerer sig selv og lægger sig i Start-menuen.

Advarslen i punkt 2 er forventet. Hvert værk er sit eget program, bygget til netop denne opsætning og installeret på ganske få maskiner, og Windows kender derfor ikke filen i forvejen. Det siger ikke noget om, hvorvidt der er noget galt med den.

macOS

  1. Hent filen via linket og åbn den.
  2. Træk Standard Time Player over i mappen Applications.
  3. Start programmet derfra.

Antivirus

Af samme grund som advarslen under Windows ovenfor kan et antivirusprogram finde på at sætte filen i karantæne: den er ny og findes i få eksemplarer, og det er i sig selv nok til, at den bliver stoppet. Vælg at tillade filen, eller skriv til os på hello@point-insertion.com, så hjælper vi.

Første start: filmen hentes

Første gang programmet åbner, henter det selve værket — ca. 30 GB. Det tager typisk fra en halv time til et par timer, afhængigt af forbindelsen.

  • Download kan sættes på pause og fortsætter, hvor den slap — også efter en genstart af maskinen.
  • Du kan roligt vælge indstillinger imens; de bliver gemt undervejs.
  • Maskinen skal være tændt og på nettet, indtil filmen er hentet. Derefter ligger den lokalt, og der bruges ikke internet til at afspille den.

Sådan sætter du det op

Der er to måder at køre værket på. Begge vælges i Settings, som du finder i proceslinjen (Windows) eller menulinjen (macOS).

Som pauseskærm på en bærbar eller en kontorcomputer

  1. Åbn Settings og vælg Screensaver.
  2. Vælg, hvor længe maskinen skal have stået stille, før værket starter (Idle delay) — fem minutter er et godt udgangspunkt.
  3. Gem.

Værket lægger sig nu over skærmen, når maskinen er i ro, og forsvinder igen, så snart du rører mus eller tastatur. Computeren kan bruges som normalt imellem.

Som fast skærm i en foyer eller et udstillingsrum

  1. Åbn Settings og vælg Permanent player.
  2. Vælg den eller de skærme, værket skal vises på.
  3. Slå Start automatically at login til, så værket kommer af sig selv efter et strømsvigt eller en genstart.
  4. Gem.

Sæt desuden maskinen til aldrig at gå i dvale og skærmen til aldrig at slukke (Windows: Indstillinger → System → Strøm; macOS: Systemindstillinger → Batteri/Strømsparer). Ellers slukker skærmen midt i værket.

Når det kører

  • Værket følger urets tid: det, du ser på skærmen, er det klokkeslæt, det er. Passer uret på skærmen ikke med den rigtige tid, er det maskinens eget ur, den er gal med — værket viser præcis det klokkeslæt, computeren mener det er. Sæt maskinen til at stille uret automatisk (Windows: Indstillinger → Tid og sprog → Dato og klokkeslæt; macOS: Systemindstillinger → Generelt → Dato og tid).
  • Programmet ligger i proceslinjen (Windows) eller menulinjen (macOS). Derfra kan du åbne Settings, vise værket med det samme, slå lyd til og fra og afinstallere.
  • Afinstallation fjerner programmet, filmen og indstillingerne samlet.

Opdateringer

Programmet opdaterer sig selv. Kommer der en ny udgave af filmen, hentes den i baggrunden, mens den nuværende stadig spiller, og skiftes først ind, når den er hentet helt og kontrolleret. Skærmen går ikke i sort undervejs.

Hvis noget driller

Skriv til hello@point-insertion.com med hvilken maskine det drejer sig om (Windows eller macOS) og hvad der står på skærmen. Et foto af skærmen er fint.

BILLEDER

SKUD UD TIL ALLE, DER VAR MED TIL AT SKABE STANDARD TIME AARHUS

Aarhus Efterskole, Aarhus Kano- og Kajakklub, Camilla Laursen, Østjyllands Brandvæsen, Fidibus ApS, Østjyllands Politi, Peter Rønnow, Holger, William, Stine, Magnus, David, Tim, Familien Nybro & Venner, René, Morten, Vipps MobilePay, Anders, Emilie, Mette, Caroline, Erik, Eriksminde Efterskole, Gadeliv, Impuls Film, Joan, Butler Dam, Dan, Inge, Geert, Helle, Anne Sofie.

Jakob Tekla fra Aarhus Festuge som kom og byggede med hele 4 gange i løbet af døgnet!!