And still no mercy

Beskrivelse

And Still No Mercy er et nyt storskalaværk for dans og offentligt rum skabt af The Walk Productions, instrueret af Amir Nizar Zuabi med koreografi af Gregory Maqoma og original nykomponeret musik af Brian Eno. Værket udvikles til byer verden over fra 2026, og Danmark er tiltænkt som værtsland i samarbejde med Givismeforeningen og nationale partnere.

Forestillingen opføres i et centralt byrum og samler op til 300 lokale borgere sammen med et internationalt hold af professionelle kunstnere i én fælles fysisk handling. Gennem langsom koreografisk bevægelse, stilstand og gentagelse transformeres byrummet til et midlertidigt civilt refleksionsrum — en invitation til at samles om spørgsmål om sorg, nåde, sameksistens og menneskelig sårbarhed i en tid præget af global uro.

Den danske produktion forankres og produceres af Givismeforeningen, som var dansk producent på The Walk Productions’ internationale værk The Herds i 2025. Med erfaring fra realiseringen af en stor, tværnational kunstproduktion i det offentlige rum har Givismeforeningen dokumenteret kapacitet til at håndtere komplekse logistiske, kunstneriske og deltagelsesmæssige formater i dansk kontekst. Den danske opførelse udvikles i dialog med Det Nationale Sorgcenter som faglig samarbejdspartner med særlig viden om sorg, fællesskab og menneskelig sårbarhed.

The Walk Productions er internationalt anerkendt for storskalaværker i det offentlige rum, herunder Little Amal og The Herds, som har nået millioner af mennesker verden over. Med And Still No Mercy bliver Danmark en del af en global kunstnerisk bevægelse, der undersøger, hvordan samtidsperformance kan skabe øjeblikke af fælles tilstedeværelse og kollektiv forestillingsevne uden for de traditionelle scenerum.

Den danske præsentation vil være gratis og offentligt tilgængelig og involvere hundredvis af lokale deltagere samt et bredt publikum af både forbipasserende og målrettede tilskuere. Forankret i stærke institutionelle partnerskaber og båret af et internationalt kunstnerisk team på højeste niveau positionerer projektet Danmark som en central Europæisk scene for ambitiøs samtidskunst i det offentlige rum.

‘I often describe our work as civil disobedience by means of beauty.
We are not shouting demands, we are offering an invitation.’ 

Amir Nizar Zuabi, Artistic Director The Walk Production

Vil du vide mere om dette initativ?

Billeder og Video

Blev du inspireret af dette Initativ?